Business i CPH: Ekspertgruppe, Langebro-høring og nye erhvervsspor
September 2026 var præget af flere konkrete erhvervs- og udviklingsspor i CPH Kommune. Kommunen satte en ny ekspertgruppe i arbejde for at forbedre vilkårene for virksomheder, indledte en offentlig høring om Langebros fremtid og inviterede internationale borgere til International Citizen Days. Samtidig offentliggjorde CPH Kommune nye udbud og fortsatte arbejdet med at samle erhvervsområdet i den kommunale organisation.
Kort overblik
Den 3. september 2026 meddelte CPH Kommune, at en ekspertgruppe skulle undersøge, hvordan forholdene for byens virksomheder kunne styrkes. Gruppen blev ledet af den tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. Initiativet placerede kommunens erhvervsservice, myndighedskontakt og rammevilkår centralt på dagsordenen i en måned, hvor erhvervslivets adgang til kommunen også blev berørt af organisatoriske ændringer.
Et andet markant punkt var høringen om Langebros fremtid, som blev indledt 9. september. Høringen omfattede spørgsmålet om, hvorvidt broen fortsat skulle kunne åbne, eller om den på længere sigt skulle lukkes permanent. For virksomheder og transportaktører var spørgsmålet relevant, fordi en ændring af broens funktion kunne få betydning for trafikafvikling, adgangsforhold og planlægning omkring havnen.
Den 23. september orienterede CPH Kommune om International Citizen Days, der blev afholdt 25.-26. september. Arrangementet rettede sig mod internationale borgere og havde fokus på hverdagsliv, fællesskaber og tilknytning til byen. For virksomheder med internationale medarbejdere havde indsatsen betydning, fordi fastholdelse ikke alene handlede om arbejdspladsen, men også om medarbejdernes mulighed for at finde sig til rette uden for arbejdet.
September omfattede desuden et kommunalt udbud af hovedentrepriser vedrørende renovering og etablering af bygningskonstruktioner samt tekniske installationer. Udbuddet blev offentliggjort 3. september med en anslået opgaveværdi på 0-5 mio. kr. og frist 13. oktober. Sådanne udbud gav konkrete muligheder for bygge- og installationsvirksomheder, samtidig med at de viste, hvordan kommunens indkøb blev omsat til aktivitet i lokale leverandørmarkeder.
Ny ekspertgruppe skulle se på virksomhedernes vilkår
CPH Kommune oplyste 3. september, at en ekspertgruppe med Lene Espersen i spidsen skulle komme med anbefalinger til, hvordan kommunen kunne styrke forholdene for byens virksomheder. Meldingen var et politisk og administrativt initiativ snarere end en færdig reform. I september forelå der derfor ikke en afsluttet handlingsplan fra gruppen, men arbejdet markerede, at kommunen ville indhente eksterne vurderinger af erhvervslivets rammevilkår.
Ekspertgruppens opgave var lokal, fordi virksomhedernes møde med kommunen blandt andet blev påvirket af sagsgange, tilladelser, dialog med myndigheder og adgangen til virksomhedsservice. Når en kommune gennemgik disse områder, kunne resultatet få betydning for både etablerede virksomheder og nye virksomheder, der skulle navigere i regler om byggeri, drift, rekruttering eller byens anvendelse. I september var den konkrete leverance derfor endnu ikke anbefalingerne, men etableringen af den proces, der skulle føre frem til dem.
Initiativet skal ses i sammenhæng med CPH Kommunes ændrede organisering fra 2026. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen havde skiftet navn til Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, og erhvervsområdet var i højere grad samlet under Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsudvalget. Formålet var ifølge kommunen at skabe en mere overskuelig organisering og styrke sammenhængen i virksomhedsservice og erhvervsfremme. For virksomhederne betød ændringen, at kommunens ansvar for erhvervsindsatsen blev samlet tydeligere organisatorisk.
Den kommunale erhvervsservice havde samtidig en praktisk indgang gennem Københavns Erhvervshus i Valby. Her blev virksomheder tilbudt hjælp til blandt andet rekruttering og udvikling. Ekspertgruppens arbejde og den samlede organisering handlede dermed ikke kun om politiske mål, men også om den konkrete kontakt mellem virksomheder og kommune. September gav ikke en endelig vurdering af effekten, men satte fokus på, hvordan kontakten kunne gøres mere sammenhængende.
Langebro kom i offentlig høring
Den 9. september indledte CPH Kommune en seks uger lang offentlig høring om Langebros fremtid. Det centrale spørgsmål var, om broen fortsat skulle kunne åbne, eller om den på et senere tidspunkt skulle lukkes permanent. Høringen var et led i den politiske afklaring af broens fremtid og gav borgere, virksomheder og andre berørte mulighed for at komme med bemærkninger, før politikerne skulle tage stilling.
Langebro havde en direkte forbindelse til den praktiske trafik i og omkring havnen. En beslutning om broens fremtid kunne derfor få betydning for ruter, varetransport, servicekørsel og den måde, virksomheder planlagde adgangen til de berørte områder på. I september blev der ikke truffet en endelig beslutning om permanent lukning. Den erhvervsmæssige betydning lå derfor først og fremmest i, at usikkerheden om den fremtidige trafikstruktur blev gjort til genstand for en formel høring.
Høringsformen var også relevant for virksomheder, der arbejdede med logistik, håndværk, drift eller persontransport. Når en bro både kunne åbne og fungere som fast forbindelse, kunne ændringer i dens anvendelse påvirke rejsetider og valg af alternative ruter. Den offentlige proces gav virksomheder mulighed for at beskrive sådanne driftsmæssige konsekvenser, før en fremtidig model blev fastlagt.
For CPH Kommune var Langebro-sagen et eksempel på, at infrastruktur ikke kun var et teknisk spørgsmål. Broens funktion hang sammen med byudvikling, mobilitet og adgang til arbejdspladser og erhvervsområder. Høringen i september flyttede derfor sagen fra en intern politisk overvejelse til en bredere offentlig proces, hvor også erhvervslivets konkrete transportbehov kunne indgå.
Internationale medarbejdere og fastholdelse
CPH Kommune satte i september fokus på internationale borgeres hverdag og tilknytning til byen gennem International Citizen Days den 25.-26. september. Kommunen beskrev arrangementet som en invitation til tusindvis af internationale borgere, hvor fællesskaber og hverdagsliv stod centralt. Indsatsen havde en erhvervsmæssig dimension, fordi virksomheder i byen ofte var afhængige af medarbejdere, der kom fra andre lande.
For en virksomhed var rekruttering af en international medarbejder ikke nødvendigvis afsluttet, når ansættelseskontrakten var underskrevet. Medarbejderens mulighed for at etablere et socialt netværk, forstå lokale tilbud og få familien til at fungere i hverdagen kunne påvirke, om ansættelsen blev langvarig. International Citizen Days rettede sig mod netop den del af tilflytningen, som lå uden for den direkte arbejdsplads, men som stadig kunne have betydning for fastholdelse.
Arrangementet fandt sted i en kommune med mange internationale arbejdspladser og institutioner, men septembermeddelelsen dokumenterede ikke i sig selv en målt effekt på rekruttering eller fastholdelse. Det var derfor ikke muligt at konkludere, at initiativet havde ændret virksomhedernes adgang til arbejdskraft i løbet af måneden. Den konkrete betydning var, at kommunen samlede internationale borgere omkring information og fællesskaber og dermed koblede integrationsindsatsen til byens arbejdsmarked.
Kommunens fokus på internationale borgere supplerede erhvervsindsatsen fra Københavns Erhvervshus, som blandt andet hjalp virksomheder med at rekruttere medarbejdere. Sammenhængen var praktisk: Virksomhederne kunne få hjælp til at finde arbejdskraft, mens kommunen samtidig arbejdede med de lokale forhold, der havde betydning for, om internationale medarbejdere blev boende. I september blev denne forbindelse tydelig gennem kommunens egen beskrivelse af arrangementet.
Kommunale udbud gav konkrete markedsmuligheder
CPH Kommune offentliggjorde 3. september et udbud af hovedentrepriser vedrørende renovering og etablering af bygningskonstruktioner samt tekniske installationer. Udbuddet omfattede opgaver i intervallet 0-5 mio. kr., og tilbudsfristen var fastsat til 13. oktober klokken 10.00. Oplysningerne gjorde udbuddet relevant for virksomheder, der arbejdede med bygge- og anlægsopgaver i mindre og mellemstore størrelsesordener.
Et kommunalt udbud skabte ikke automatisk omsætning for lokale virksomheder, fordi kontrakten skulle tildeles efter de gældende udbudsregler. Det gav imidlertid virksomheder mulighed for at konkurrere om offentlige opgaver på et klart afgrænset område. For entreprenører, håndværksvirksomheder og tekniske leverandører kunne den type udbud indgå i planlægningen af ordrebeholdning og kapacitet i de efterfølgende måneder.
Udbuddet viste samtidig, at kommunens udvikling og drift havde en konkret efterspørgselsside. Renovering af bygninger og etablering af tekniske installationer krævede leverancer fra flere dele af byggebranchen. Den lokale betydning lå derfor ikke kun i den enkelte kontrakt, men også i den måde kommunale investeringer og vedligeholdelsesopgaver skabte adgang til markedet for virksomheder med relevante kompetencer.
For virksomheder, der ville levere til CPH Kommune, var frister, krav og dokumentation afgørende. Septemberudbuddet gav en tydelig tidsramme med offentliggørelse i begyndelsen af måneden og tilbudsfrist i oktober. Det gjorde det muligt at vurdere opgaven, danne eventuelle konsortier og afsætte ressourcer inden fristen. Der var i de tilgængelige oplysninger ikke grundlag for at opgøre, hvor mange tilbud der blev modtaget, eller hvilken virksomhed der senere blev valgt.
Erhvervsservice, byliv og næste skridt
Ved udgangen af september offentliggjorde CPH Kommune også information om ansøgning til strøgbannere i strøggader for perioden 2027. Ordningen vedrørte ikke en enkelt virksomhedskontrakt, men den havde betydning for butikker, erhvervsdrivende og organisationer, der ønskede synlighed i byens centrale handelsgader. At ansøgningerne blev åbnet i september, gav erhvervsdrivende mulighed for at planlægge kommunikation og aktiviteter for det følgende år.
Strøggaderne var en del af den fysiske ramme for handel og byliv. Kommunens administration af bannere handlede derfor også om, hvordan kommercielle og lokale budskaber kunne indgå i gadebilledet. Septemberopslaget viste, at erhvervsservice ikke kun bestod af rådgivning om etablering og rekruttering, men også af konkrete ordninger, der påvirkede virksomhedernes synlighed i byrummet.
Samlet pegede månedens sager på fire forskellige sider af kommunens erhvervsrolle: Kommunen arbejdede med rammevilkår gennem ekspertgruppen, med mobilitet gennem Langebro-høringen, med adgang til internationale talenter gennem International Citizen Days og med konkrete markedsmuligheder gennem udbud. Sagerne havde forskellige tidshorisonter. Ekspertgruppen skulle levere anbefalinger senere, Langebro-høringen skulle indgå i en kommende politisk beslutning, mens udbuddet havde en fast tilbudsfrist.
September sluttede derfor uden en samlet ny erhvervspolitisk beslutning, der ændrede virksomhedernes vilkår fra den ene dag til den anden. Til gengæld blev flere processer sat i gang eller ført videre med tydelige næste skridt: ekspertgruppens arbejde, høringen om Langebro, opfølgningen på internationale borgeres tilknytning og behandlingen af kommunens udbud. Det var disse konkrete processer, der udgjorde månedens vigtigste erhvervsmæssige udvikling i CPH Kommune.
